Kravene til Landseers udseende
FCI Standard Nr. 226

FCI Standard Nr 226

01.10.1997 (D) (ORG 24.08.1960)

LANDSEER
(Europæisk-kontinental type)

Oprindelsesland: Tyskland / Schweiz

Anvendelse: Vagt- og selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde)

Sektion 2.2 (Molosser, bjerghunde).

Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk: En Landseer skal se ud som en stor, stærk og harmonisk bygget hund. Især for hannernes vedkommende virker den mere langbenet end den sorte Newfoundland.

Hoved: Hovedets hud er uden folder, med kort og fin pels. Hovedformen er markant præget og giver et ædelt udtryk.

Skalle : Bred og substansfuld. Nakkeknuden er veludviklet.

Stop : Tydeligt, men ikke så stejlt eller udpræget som hos St. Bernhardshund.

Næse : Sort pigmenteret.

Næseparti : Målt lige foran stoppet har næsepartiet samme længde som dybde.

Læber : Tørre, sort pigmenterede. Overlæben, der er så stram som muligt og uden savlen, skal dække underlæben let.

Kinder : De moderat udviklede kinder går jævnt over i næsepartiet.

Kæber, bid : Saksebid.

Øjne: Middelstore, moderat dybtliggende. De er brune til mørkebrune, men lysebrune kan tolereres. Blikket er venligt. Øjenåbningen er mandelformet, uden synlig bindehud. Udtalt lyse øjne (svovlgule eller grågule) er en fejl, ligeledes for tætsiddende øjne.


 

 

Ører: Middelstore, kan nå til den inderste øjenkrog, hvis de holdes fremefter. De er trekantede med noget afrundet spids. Ansat højt på skallen, men ikke for langt tilbage, og båret glat og tæt ind til hovedets sider. Behåringen er fin og kort, kun ved den bageste del af ørets basis ses længere hårfrynser.

Hals: Halsen, hvis tværsnit er ikke helt rundt, men let ægformet, hæver sig muskuløs og med bred nakke fra skulder-brystpartiet op mod hovedet. Hos en harmoniske bygget hund udgør halsens længde fra nakkeknude til manke omtrent 75 til 80% af hovedets længde fra nakkeknude til næsespids. Udpræget løs hud ved struben og under halsen (Wamme) er uønsket.

Krop: Kropslængden fra manke til halerod svarer omtrent til den dobbelte hovedlængde. Fra skuldrene til krydset er kroppen bred og kraftig.

Ryg : Stram og lige.

Lænd : Muskuløs.

Kryds : Bredt, smukt afrundet mod siderne og bagud på grund af den fyldige muskulatur.

Bryst : Mellem de meget muskuløse skuldre er brystet dybt og bredt med tilsvarende kraftigt hvælvede ribben.

Underlinie : Kun let optrukken bug. Mellem bug og lænd ses tydeligt et fladt, let indtrukket flankeparti. Svag ryg, hængeryg, slap lænd og manglende dybde ved de bageste ribben er en fejl, såvel som stærkt optrukken bug.

Hale: Kraftig, når højst til lidt under haseleddet, meget tæt og busket behåret, men uden egentlig fane. I ro skal halen i stand bæres lodret nedhængende, eventuelt med en let bue opefter ved spidsen. Når hunden er opildnet eller i bevægelse, må halen strækkes lige bagud med en let bue opefter ved spidsen. En hale, der er krum eller ringlet op over ryggen er en meget grov fejl.

Lemmer:

Forpart: Den stærke muskulatur fra skulderpartiet omslutter den kraftige overarm, som med korrekt vinkling er forbundet til underarmens svære knogler, idet forbenene set forfra er fuldkommen lige og har gode muskler. Hele benet er let behængt ned til håndroden.

Albuer : Ligger ind mod den dybeste del af brystkassen og er rettet præcis bagud.

Bagpart: Skal være kraftig. Bagbenene er helt igennem frit bevægelige og skal have stærke knogler, dækket af kraftige muskler. Bagbenene er moderat behængt.

Overlår : Særlig bredt udviklet.

Mellemfod : Vildtkløer er meget uønskede og bør fjernes snarest muligt efter fødslen. Kohaset stilling og mangelfuld vinkling er fejl. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Poter : Store og velformede, såkaldte kattepoter. Spredte tæer eller udaddrejede poter er meget uønskede. Tæerne skal være forbundet med en stærk svømmehud, der når ret langt ud mod tåspidserne.

Bevægelse: De muskuløse lemmer giver en bevægelse og en gangart, der er er let, effektiv og jordvindende.

Pels :

Hårlag : Med undtagelse af hovedet er hårlaget langt, så glat som muligt og tæt, og pelsen føles fin. Under dækpelsen er underulden ikke så tæt som hos den sorte Newfoundland. Let bølgede dækhår langs ryggen og på lårene er ingen fejl. Hvis pelsen børstes mod hårenes retning, skal den selv falde på plads igen.

Farve : Pelsens grundfarve er klar hvid, med uregelmæssige, sorte aftegninger over krop og kryds. Hals, forbryst, bug, ben og hale skal være hvide. Hovedet er sort. Som mål for avlen gælder et hvidt næseparti med en hvid, symmetrisk og ikke for bred, gennemgående blis. Småpletter, der endnu forekommer i den hvide grundfarve, regnes ikke som fejl, men bør dog fjernes gennem avlen.


 

Størrelse: Skulderhøjden hos racen kan variere således:

Hos hanner gennemsnitlig mellem 72 og 80 cm.

Hos tæver gennemsnitlig mellem 67 og 72 cm.

Mindre afvigelser over eller under disse mål skal tolereres.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

? ? ?

Standarden udgivet af FCI 1 OKTOBER 1997

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

JANUAR 2004

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i OKTOBER 1993 ¤ ¤ ¤